Netfæjst 2013 - There will be loot!

by Kazz — on  ,  , 

cover-image

Mange har ventet, genindlæst lgn.dk, ventet og genindlæst siden igen i håb om at være den første der læste nyheden.. Men nu er ventetiden forbi, og dette du nu læser med vand i øjenkrogene og skælvende hænder er invitationen til årets Netfæjst!

Undertegnede vil i uge 30 stå midt i en flytning, og kan derfor først støde til festlighederne fra om onsdagen. Dette ville givetvis føre til en forholdsvis kort fæjst og det kunne måske få nogen til at stille spørgsmål såsom:

"Jamen, hvad så med mandags-ølkroket?"

"Når mine øl overhovedet at blive kolde inden jeg skal hjem igen?"

"Kan Brian mon nå ødelægge arkademaskinen på så kort tid?"

"Hvad bliver det næste? Light-øl?"

Men bare rolig folkens, der er ingen grund til at bryde grædende sammen, for istedet for at afholde en tidsmæssigt amputeret festivitas, flytter vi hele herligheden til Birkelev! ja du læste rigtigt, Netfæjsten har outsourcet sig selv til: Nørremarksvej 18, 6780 Skærbæk. Det er Tyrolers forældre der i nødens stund har reddet fæjsten fra en kummerlig udgave af sig selv! Svingdøren er åben fra lørdag d.20 kl. 12 til og med lørdag d. 27.

Selvom scenen for festlighederne er ændret, er omdrejningspunktet det samme, og alle de kendte rekreative faciliteter vil være at finde på stedet i større eller mindre grad. Programmet for hele ugen vil Tyroler'n stå for, så hold skarpt øje med lgn.dk for nyheder og opdateringer omkring dette års brag af en Netfæjst!

Vel mødt, ned med systemet og al magt til folket!

//Kazz

Comments